Forsikringsgodkendt sikringsvirksomhed

38 80 80 38

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tågesikring til erhverv


Tågesikring er forlængst blevet en standardløsning, når vi sikrer detailforretninger, kontorlokaler, varelagre, juvelerer, tankstationer etc. Sikringsløsningen leveres oftest i forbindelse med en alarmsikringsløsning, men kan naturligvis også installeret som standalone.

produktbillede-v107

Tågekanonerne er ekstremt kraftige og dækker alt efter størrelse hurtigt og nemt et stort lokale på op til 300m2. Tågekanonen har en eksplosiv affyring og fortsætter op til et minut ad gangen. Tågens hængetid på op til en time sikrer alle værdier i lokalet, indtil vægter eller politi når frem.

Tågekanonen leveres som standard i hvid farve, men kan leveres i andre farver mod en mérpris - se mere info her til højre på siden. Den er opgraderet på en række punkter, herunder strømforbrug, tågeproduktion m.m. Ydeevnen er øget, mens strømforbruget er reduceret med 40 %.

Tågekanoner fra VIP Security & Services A/S er altid som standard leveret med en patenteret tågetæthedsmåler. Vi leverer derfor som den eneste på tågesikrings-markedet en løsning, der automatisk sikrer at rummet – fra alarmen går til alarmpatruljen når frem – altid har den korrekte mængde tåge, hverken mere eller mindre. Tågetæthedsmåleren økonomiserer således væskeforbruget og forebygger overkondensering.

Mere info
Kontakt os gerne for en live demonstration i vores demolokaler eller besøg vores demosite www.tågesikring.dk hvor du kan finde mere info, overbevisende demonstrationsvideo samt en lang række billede eksempler på installationer i private hjem.

Hvad koster det
Du kan se et eksempel på en tågesikringsløsning i vores Prisberegner ved at klikke her:

Priseksempel

Krav blandt forsikringsselskaber
Mange danske forsikringsselskaber har taget sikringsmetoden til sig. Det betyder, at erhvervskunder i stigende grad bliver mødt af krav om tågesikring som et supplement til den traditionelle alarmsikring. Ifølge konsulent i brancheorganisation for forsikringsselskaberne Forsikring og Pension Maiken Skriver Poulsen er det dog ikke en del af standardforsikringen. Derfor er det forskelligt fra selskab til selskab, om det er et krav, de stiller til deres forsikringstagere som et supplement.

- Vi ser, at flere af vores medlemmer gerne vil have, at forsikringstagerne bruger tågesikring, og det må jo være ud fra den betragtning, at det har en effekt, siger Maiken Skriver Poulsen.

Et af de forsikringsselskaber, som har valgt at supplere med et krav om tågesikring, er Topdanmark. Således siger ingeniør Poul Korsholm i selskabets eget blad Focus:
- Når en virksomhed har en høj risikoprofil på grund af værdifulde varer på lageret eller deres kostbare inventar, kræver vi ofte, at de installerer et tågesikringsanlæg som et supplement til den øvrige sikring. Vores erfaring med tågesikring viser, at det er en effektiv måde at forhindre, at der bliver begået indbrud i en virksomhed. Vores holdning er, at hvis en virksomhed med høj risiko ikke vil sikre sine værdier med et supplement til en alarmsikring, så kan vi ikke tilbyde en forsikringsdækning. Man kan sige, at det indimellem kan være et valg mellem tågesikring eller ingen forsikring.
Kilde: Anne Korntved Petersen, Tekniq

 

Tågekanon - farvevalg

DSC08693

Lamborghini gul

DSC08678

Ferrari rød

DSC08665

Blank piano sort

DSC08713

Standard mat hvid

Basis løsningen leveres i vores STANDARD MAT HVID farve